trivsels-akademiet.dk

Personerne bag Trivselsakademiet

IMG_9139

Theis John Veile har baggrund I det specialiserede socialpædagogiske område og har sidenhen udvidet sit faglige virke med systemisk coach certificering og systemisk leder- og konsulentuddannelse. Theis har primært erfaring fra socialpsykiatrien og højt specialiserede pædagogiske projekter med borgere med fysiske og psykiske handicaps. I sit virke og senere sideløbende, har Theis gennem de sidste tyve år undervist i musik, tegning og kunst blandt andet på Holstebro Kunstskole, Dansk Talent Akademi og Holstebro Ungdomsskole. Theis er ligeledes indehaver af eget galleri.

 

 

 

 

 

 

 

Ditte Olesen har baggrund som socialrådgiver på det specialiserede børneområde, myndigheds projektmedarbejder med unge i overgangen fra barn til voksen med komplekse og kombinerede udfordringer hvor fokus var at komme tættere på eller opnå fastholdelse i uddannelse eller beskæftigelse, samt højt specialiserede pædagogiske projekter med borgere med fysiske og psykiske handicaps. Herudover er Ditte Olesen indehaver af en skønhedssalon hvor hun gennem dens tiårige virke løbende har haft samarbejde med beskæftigelsesområdet, med henblik på praktik og erhvervsafklaring af borgere.

Theis John Veile og hans samarbejdspartneres kombinerede socialfaglige baggrund gør Trivselsakademiet til en sparringspartner for de kommunale myndighedsafdelinger, institutioner og virksomheder. Deres virke bunder i det helhedsorienterede menneskesyn der vidner om vigtigheden i, at få hele mennesket med hvis det skal lykkes at skabe en holdbar udvikling mod en selvstændig tilværelse og ansvar for eget liv, gennem trivsel og øget tro på egne evner. Trivselsakademiets værdier bunder i at alle har noget at byde ind med og alle er noget værd. Denne tro kommer i spil for brugerne, gennem de erfaringsbaserede forløb i Trivselsakademiet.

Trivselsakademiet – Lille Østergade 2, 1. tv, 7500 Holstebro – Telefonnummer 22 22 46 61- kontakt@triv.dk

© 2024 Trivselsakademiet – Alle rettigheder forbeholdes