Børnerådets undersøgelse af mental sundhed hos unge (efterår 2008)

Vanskeligheder i barnets liv - en spørgeskemaundersøgelse med 1156 elever fra 7. klasse.

I familien:
at være fra hinanden, skilsmisse, skænderier og sygdom og død, samt de voksnes økonomi og bekymringer herom.
Børnene peger på familien, som en vigtig årsag til stress – forældrenes egen stress kan virke afsmittende, men også oplevelsen af mangel på interesse fra forældrenes side og at være skilsmissebarn kan virke stressende.
Børnene fortæller i undersøgelsen, at meningsfulde relationer - særligt de familiære - er utroligt væsentlige.

Venner:
ikke at have nogen venner, ensomhed. Hvert femte barn ugentligt eller oftere føler sig ensomme, det er navnlig piger

I skolen og klassen:
tilhørsforhold til grupper og enkelte, generthed eller præstationer foran klassen og de krav, skolen stiller.
Størsteparten svarer ”passer delvist” på, at konflikter og stress ikke altid opleves som nemt at håndtere. I skolen er det især lektier og prøver, der påvirker børnenes stress. For svære eller for mange ting på én gang virker også stressende, ligesom et højt forventningspres

Barnets identitets problemer
består i at finde sig selv, og i at turde være sig selv
Blandt børnenes beskrivelser er følelsen af at blive glemt og at skære i sig selv også.

Alene - ensomhed:
mere end hver ottende elev oplever, de ikke har nogen at tale med om personlige problemer - flere drenge end piger oplever, de ikke har nogen at tale med. Det tyder på, at denne gruppe generelt trives dårligere.

Hovedpine, mavepine & søvnproblemer:
10% svarer, at de er plaget af hoved- eller mavepine mindst et par gang ugentligt. 50 % plages ikke af hoved- eller mavepine. Det er særligt piger som ofte oplever hoved- eller mavepine.
De børn, som har hoved- eller mavepine, ikke så tit er glade som de øvrige.
Godt en tredjedel havde haft søvnproblemer ugentligt eller oftere inden for de seneste 2 måneder (at falde i søvn), igen gælder det typisk pigerne.

Andre symptomer:
hver 3 – 4 elev oplever være vrede, sure irriterede, nervøse, kede af det eller nede, mens det oftest er piger, der oplever mareridt og nervøsitet.

Stress:
Piger synes oftere at være stressede end drenge. Hver fjerde elev mærker stress ugentligt eller oftere. Det opleves på flere måder - uoverskuelighed og uoverkommelighed, aggressioner, surhed, angst og at være ked af det – en følelse af at have det dårligt og føle sig syg.

Stressreduktion:
Børns forslag til nogle ændringer, som kan nedsætte stressniveauet er at skære ned på programmet, så det bliver mindre stramt og derved at sørge for tid til ro og afslapning.
Bedre kommunikation og planlægning og organisering af opgaver og tid er blandt deres forslag.

Pille og medicinforbrug:
Mere end hver tredje har taget piller mod hovedpine inden for de seneste par uger.
Hver tiende har taget medicin mod mavesmerter.
Især pigerne svarer, at de har taget piller eller medicin.
De fleste taler med ’de voksne’, ikke så ofte med lægen, hvis de bruger piller eller medicin.

Tryghed og støtte:
50 – 80 % oplever sig utrygge i deres omgivelser, især færden på gaden om aftenen virer utrygt (afhængigt af kvarteret).
Omkring 35 % svarer, de ikke finder det trygt at være i skolen og på gaden om dagen. Især pigerne oplever at føle sig utrygge.
Mere end 20 % finder det af ikke altid trygt hjemme. Forældrene ikke er der. Forældrene giver ikke nok opbakning eller nok opmærksomhed. Årsag kan også være skilsmisse eller forældre, der drikker eller forældre og slår børnene.

Nervøsitet eller utryghed:
kan handle om afstand til forældrene, om skænderier i familien, relationen til vennerne, tests og fremlæggelser i skolen og det at skulle sige sin mening i/foran klassen.
Andre årsager er at være alene i mørke. Oplevelsen af at gøre noget forkert. At skulle håndtere nye og ukendte mennesker eller situationer. Det modsatte køn kan også indvirke på nervøsiteten.
 

Definition på Mental Sundhed
At have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og betingelser, som hverdagen og omgivelserne byder på, er en væsentlig forudsætning for børns velbefindende, udviklings- og udfoldelsesmuligheder.
Børns mentale sundhed præger i høj grad deres opfattelse af livskvalitet og dermed mening med tilværelsen.

Til hovedmenu


Kontakt   Birgit Plaugmann  tlf.  9818 6676  &  6065 6063     mail  liv@triv.dk

 ________________________________________________________________________________

Birgit Plaugmann	Positiv udvikling	Skilsmissse	Sorg og Svigt
Center for Trivsel og Udvikling	ParTerapeut	Seperation	Børn og Unge
Aalborg	Familie Terapeut	Krise	Trivsel